29 maj 2004

Igang

Jeg har flere strikkeprojekter i hovedet, men har svært ved at finde det garn jeg gerne vil strikke med. Jeg vil gerne strikke valkede brugsting som fx. tasker, luffer, tøfler og huer. Jeg har også lyst til at afprøve avancerede og anderledes strikketeknikker, men indtil videre bliver det ved tankerne. Mens jeg får formet tankerne i mit hovede og får mine projekter planlagt har jeg blot 2 projekter igang. En bluse til min datter Fiona (som jeg har strikket på siden hun var ca. 8 mdr. - nu er hun næsten 3), så i virkeligheden bliver den slet ikke til hende, men måske til en kommende lillesøster (hvis vi kan være så heldige...). Jeg strikker også på et sjal i noget blandingsmohair. En skøn varm gul farve og jeg glæder mig til at kunne tage sjalet i brug på kølige sommeraftener.